Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
225D
08T
54M
25S
Tilføj til kalender

Medina vender tilbage med kæmpe popfest på Jelling

Hun har skabt nogle af de største øjeblikke på den danske popscene – og til JMF26 står Medina klar til at forvandle Jelling til ét stort dansegulv.

06. oktober 2025

Hun har leveret soundtracket til utallige fester og øjeblikke fyldt med følelser – og i 2026 kan du opleve Danmarks popdronning live på Jelling Musikfestival! Medina indtager den store scene med et show, der samler generationer i dans, fællessang og popmagi.


Siden gennembruddet med Kun for mig i 2008 har Medina stået bag nogle af de mest ikoniske danske pophits – Velkommen til Medina, For altid, Kl. 10 og Ensom for blot at nævne nogle.

Og selv efter mere end 15 år på toppen bliver hun ved med at forny sig med nye hits som Giv mig alt og Love Isn’t Easy i samarbejde med Kind mod Kind.

”Medina evner som ingen anden både at vække store følelser og skabe en kæmpe fest på pladsen, når hun gæster Jelling. Publikum i Jelling har et helt særligt forhold til hende og kommer til at synge med fra start til slut,”

siger programchef for festivalen, Gaute Parbo Niemann.

De seneste år har Medina bekræftet sin status som en af landets stærkeste liveartister. Sidste år fyldte hun både Royal Arena og Djursland Bank Arena til bristepunktet med koncerter, hvor publikum gik derfra opløftede og rørte på samme tid.


Når Medina går på scenen i Jelling den 21.–24. maj 2026, kan du se frem til et show, hvor store følelser og klubstemning smelter sammen i én stor popfest under åben himmel.

👉 Billetsalget til Jelling Musikfestival starter fredag den 10. oktober på jellingmusikfestival.dk.

BILLETSALGET ÅBNER SNART

Rasmus Seebach, Dizzy Mizz Lizzy og Medina er de første navne på plakaten til Jelling Musikfestival 2026. Flere navne bliver offentliggjort inden billetsalget åbner 10. oktober kl. 10

Fællesskabet er allerede igang - vær med her