Billetsalget til JMF26 er i gang!

Partoutbilletter er udsolgt - du kan stadig nå en dagsbillet! 🪩

Jelling Musikfestival 2026
49D
17T
06M
27S
Tilføj til kalender

Julefrokost, portvin, øl og ost: Smagsoplevelserne står i kø på JMF26

Spids ører og åbn munden: Festivaloplevelsen får et ekstra skud fællesskab i år med 9 smagsoplevelser – fra cocktails og portvin til panini og burgerklippekort.

01. april 2026

Musik er langt fra det eneste på plakaten på Jelling Musikfestival. 

I år kan du nemlig tilføje en række unikke smagsoplevelser til festivalen, der giver plads til fordybelse, fællesskab og forkælelse midt i mylderet.

Programmet byder på alt fra intime vin-, øl-, cocktail- og portvinssmagninger til madoplevelser, kreative workshops og en helt særlig julefrokost, udviklet i samarbejde med festivalens dygtige samarbejdspartnere og producenter.

Oplevelserne er designet som snackpauser, hvor smag, fortællinger og nærvær er omdrejningspunkt – samtidig med at sulten og tørsten bliver stillet.

Glæd dig til:

  • Julefrokost – stop ølspild!
  • Cocktailsmagning med Restaurant Nögen
  • Vinsmagning og portvinssmagning med Philipson Wine
  • 2 x øloplevelser i samarbejde med Royal Unibrew og Anarkist
  • Øl & ost-pairing med Royal Unibrew og Arla Unika
  • Perler & panini med krea-caféen Fra Hånden
  • Sikr en god bund m. burger-klippekort

Flere af oplevelserne afholdes i eksklusive rammer med begrænset antal pladser, mens andre giver rig mulighed for at samle hele flokken til en fælles smagsoplevelse under festivalen.

Smagsoplevelserne kan købes på forhånd, forudsætter festivalbillet og afvikles på udvalgte tidspunkter under festivalen.

Salget er åbent nu.

Pladserne er begrænsede – og sælges efter først til mølle-princippet.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her