Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
17D
11T
11M
18S
Tilføj til kalender

Jelling Musikfestival fejrer billetsalgsstart med Rasmus Walter

Nedtællingen til Jelling Musikfestival 2025 begynder med en akustisk intimkoncert i Jelling, med én af Danmarks mest nærværende sangskrivere.

11. november 2024

1. december kl. 0.00 går billetsalget til Jelling Musikfestival 2025 i gang med en god besparelse det første døgn – og så er nedtællingen til næste års festival for alvor i gang.

Men for at forventningsglæden kan mærkes helt ud i tåspidserne, er der brug for at samles om musikken. De seneste år har Jelling Musikfestival i samarbejde med Jelling Musikforening arrangeret særlige koncerter i Byens Hus 1. december – og i år er ingen undtagelse.

For at markere at nedtællingen til næste års festival er i gang har Rasmus Walter udvidet sin igangværende efterårsturne og kigger forbi Byens Hus i Jelling 1. december kl. 16.00-17.00. Med sig har han både alle de største hits fra bagkataloget og nyt materiale fra albummet ’Glem Alt Om I Går’ fra sommeren 2024.

''Jeg glæder mig til at komme rundt og spille en masse af sangene fra mit nyeste album sammen med alle de gamle, der stadigvæk stortrives. Jeg synes altid det er spændende at give sangene nyt liv i akustiske og anderledes versioner, der gerne skulle bringe ordene og musikken lidt tættere på. 
Der bliver plads til det hele både det helt stille og det, der gerne skulle få jer til at hoppe lidt i stolene,''

har Rasmus Walter udtalt om sin akustiske turne.

Koncerten er en unik chance for at opleve en af landets mest nærværende og dygtige musikere, og med en fortid i Grand Avenue og hits som ’Endeløst’, ’Verden i stå’, ’På En Dag Som I Dag’ og ’Dybt Vand’ er der garanti for en forrygende musikaften. 

Billetter til koncerten går i salg onsdag d. 13. november kl. 12.00

Program – Billetsalg i Byens Hus

Hvor: Byens Hus – Møllegade 10, 7300 Jelling
Hvornår: Søndag d. 1. december

Kl. 10-16: Fysisk billetsalg i Byens Hus

Kl. 16-17: Koncert m. Rasmus Walter – billetsalget åbner d. 13. november kl. 12.

Billetpris: 225 kr. – 200 kr. for medlemmer af Jelling Musikforening

Fællesskabet er allerede igang - vær med her