Partoutbilletter er udsolgt - du kan stadig nå en dagsbillet! 🪩
Fra og med 2026 lukker muligheden for at bruge mønter og sedler på festivalen, når det ikke længere er muligt at overføre kolde kontanter til betalingskort.
19. marts 2026
Et svirp med Dankortet eller telefonen klarer langt de fleste betalinger på Jelling Musikfestival, siden barer og boder i 2022 blev kontantfri.
Siden da har gæster i stedet kunne indsætte mønter og sedler på kontantkort, som derefter kunne bruges til betaling. Men fra 2026 lukker muligheden for at tømme sparegrisen over på de særlige festivalkort.
Det endelige farvel til de knitrende og klirrende betalingsmidler sker som et led i den generelle samfundsudvikling og for at mindske ressourcerne, der bruges til at håndtere kontanter sikkert.
Kontantkortene lever imidlertid videre. I kontantkortboder ved Hovedindgangen og Tribunen kan gæster fortsat overføre penge til et kontantkort fra f.eks. Dankort, Mastercard og lign.
Her kan også overføres via MobilePay, hvilket ikke er muligt i øvrige barer og boder.