Billetsalget til JMF26 er i gang!

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
168D
02T
53M
43S
Tilføj til kalender

Hva’ nu det for noget? Benjamin Hav holder familiefest i Jelling

Benjamin Hav & Familiens dansefest har revet hele Danmark med sig de seneste år. Nu bringer et stort anlagt sommertogt live-ekvilibristerne til Jelling.

27. november 2025

Tusindkunstneren Benjamin Hav og hans uovertrufne orkester Familien pudser messingblæserne og danseskoene, inden de erobrer det danske sommerlandskab i 2026 – med Store Scene i Jelling lørdag d. 23. maj som ét af de første stop. Benjamin Hav fortæller:

”Sommeren 2026 bliver den største danske sommer i 100 år. Familien og jeg kommer flyvende ind på festivalerne på en bølge af eufori. Danmark er verdens bedste land og jeg glæder mig til at kigge familien Danmark direkte i øjnene. Stirrekonkurrence. Jeg kigger aldrig væk”.

På den danske musikscene er Benjamin Hav & Familien et enestående fænomen sammensmeltet af kræfter med en baggrund i bl.a. Thomas Helmigs backingband, dancehall, reggae og tangoundervisning – foruden frontmandens fortid i den elektroniske hiphopduo BENAL.

Kombinationen er en medrivende fest tilsat samba-fornemmelser og Havs på én gang potente og pudsige lyrik – og på en livescene fungerer det ganske enkelt sublimt.

”Du kan ikke sammenligne Benjamin Hav & Familien med noget som helst, men alligevel har de formået at omfavne hele Danmark. Der findes næppe et orkester, der kan skabe en skørere fest på en festivalscene,”

siger festivalens programchef Gaute Parbo Niemann.

Da bandet første gang dansede ind på festivalerne i 2022, var det med nationens kollektivt tabte kæbe til følge. Siden har de været kendt for at levere den ene nytænkende, skæve og imponerende liveoplevelse efter den anden, hvor humor, musikalitet og en grænseløs energi går op i en højere enhed.

Senest spillede de tre storslåede arenakoncerter for fulde huse – og høstede ros fra en lang række medier, inklusive fem stjerner fra både Ekstra Bladet og GAFFA.

Når rapperen, entertaineren, youtuberen og X-Factor-dommeren Hav vender tilbage til Jelling, bliver det med nye hits fra albummet ’Jeg vil bare gerne være et godt menneske, men det er ikke let’. Samarbejdet med Lukas Graham på singlen ’Du ligner din mor’ har tilbragt flere måneder på radio- og hitlisterne som én af landets mest spillede sange og blev nomineret til Lytterhittet ved årets P3 Guld.

billetpriserne stiger 1. december

Du kan nå at fange billet til en skarp pris, hvis du vil tyvstarte sommeren i pinsen 2026 sammen med 40.000 andre festivalgæster. 

Torsdag · 21/5: Rasmus Seebach
Fredag · 22/5: APHACA
Lørdag · 23/5: Benjamin Hav & Familien · Medina
Søndag · 24/5: Rick Astley · Tobias Rahim

...og mange, mange flere.

SMUTVEJ TIL SOMMERVIBES 🕶️
Fællesskabet er allerede igang - vær med her