Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
17D
09T
43M
27S
Tilføj til kalender

Første uddeling: Fælles Skaber Vi overskud til gode formål

Festivalgæster og samarbejdspartneres fælles indsats støtter fem vigtige formål med næsten 175.000 kr.

14. november 2023

En central del af Jelling Musikfestival er, at alle bidrager til festivalens formål – at skabe et overskud til vigtige fællesskaber. Derfor er festivalen fuld af aktiviteter, hvor gæster og samarbejdspartnere kan bidrage direkte ved at tage del i løjerne. 

Som forsmag til den egentlige uddelingsrunde er støttekroner fra specifikke samarbejder mellem festivalen, gæsterne, musikere og vores partnervirksomheder blevet uddelt til en stribe formål, der hjælper udsatte.

  • Alle, der på årets festival deltog i Banko for mental trivsel var med til at skrabe 50.000 kr. sammen til Sind Ungdom
  • Festivalgæster kunne igen i år takket være Middelfart Sparekasse donere krus/kander. Indsamlingen indbragte 40.430 kr. til March Mod Ensomheds gåtur til fordel for Livslinien.
  • Salget af bøllehatte under festivalen indbragte 21.375 kr. til Kræftens Bekæmpelses kampagne Kræft Er Ikke For Børn
  • Festivalens samarbejdspartnere donerer

Som led i samarbejdet donerer festivalen sammen med gode partnere et beløb til et valgfrit formål.

  • Energipartneren Go’On sender i år 35.000 kr. til Ventilen Vejle, der er et mødested for unge 15-25-årige.
  • Transportpartneren Ejner Hessel støtter Skyggebørn med 16.000 kr. til deres arbejde med at bearbejde sorg hos børn og unge gennem samtaler. 

Alt i alt har fællesskabet sendt 174.965 kr. videre til mennesker, der har brug for det. 

Rekordstort fællesskab skaber rekordstore ringe i vandet

Jelling Musikfestival er 100 % non-profit, og uddeler derfor hvert år hele overskuddet til velgørende og almennyttige formål. I år lød det samlede overskud på 8 mio. kr. – højere end nogensinde før.

”På alle leder og kanter var opbakningen til Jelling Musikfestival i år kæmpestor. Det kunne mærkes overalt på festivalpladsen, og det store, brusende fællesskab er eneårsag til, at vi kan sende et rekordstort overskud videre. Vi er særligt stolte af at sende de første uddelinger af sted, som ikke kunne lade sig gøre uden gæsternes, samarbejdspartnernes og de frivilliges direkte indsats,”

siger festivaldirektør Line Mosfelt.

Du kan søge om del i overskuddet, hvis du har et formål, der kan godkendes. Ansøgningsfristen er søndag d. 19. november.

#FællesSkaberVi 

Om Jelling Musikfestival

Jelling Musikfestival har siden begyndelsen i 1989 været 100 % non-profit, og sender efter hver festival hele overskuddet videre til almennyttige og velgørende initiativer.

Indtil nu er knap 50 millioner kroner blevet doneret til gavn for kultur, idræt, almennyttige og sociale indsatser.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her