Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
19D
01T
13M
29S
Tilføj til kalender

107 golfspillere sender 35.000 kr. afsted til Sportucation

Traditionen tro dannede Jelling Golfklub rammen om Jelling Musikfestivals velgørenhedsturnering.

05. maj 2025

Jelling Musikfestival gennemførte 3. maj for 17. gang en velgørende golfmatch på Jelling Golfklubs skønne bane.

107 golfspillende leverandører, branchenetværksfolk og lokale golfspillere hyggede sig rundt på banens 18 udfordrende huller i det dejlige forårsvejr.

Efter matchen var der musik og hygge i klubhuset, imens spillerne ventede på resultatet – og præmieoverrækkelsen.

Der var præmier til de tre bedste i de individuelle rækker, præmie til bedste hold samt præmier til de spillere, der kom nærmest flaget på en række huller. 

Herudover var der på en række huller quiz-spørgsmål, hvor deltagerne blev testet på deres viden om musik og Jelling Musikfestival.

Golfglæde blev til guld for Sportucation

Jelling Musikfestival donerede i forbindelse med matchen 10 kr. pr. scoret stablefordpoint, som stiger alt efter, hvor få slag golfspillerne bruger på de enkelte huller. Det blev til i alt 3.242 point, der blev rundet op til en donation på 35.000 til Sportucation, som arbejder for at give børn og unge bedre muligheder gennem sport og fællesskab.

Fundamentet for både festivalen og Jelling Golfklub er et stærkt fællesskab og frivillige ildsjæles uvurderlige indsats, og derfor har golfturneringen været et naturligt fællesevent siden 2008.

Det store engagement i Jelling er golfmatchen og alle deltagere med til at hylde. Festivalens leverandører bidrager til donationen og matchen gennem holdsponsorater. 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her