Jelling Musikfestival søger talentfulde, nyskabende kunstnere til at bidrage til festivalens atmosfære gennem kreative projekter, der kan inspirere og skabe dialog mellem festivalens gæster. Er du kunstner, og har du en idé, der kunne blive en del af festivalen? Vi opfordrer dig til at ansøge!
Som kunstner på Jelling Musikfestival bidrager du til et non-profit arrangement, der hylder sociale, kulturelle og bæredygtige værdier, som rækker langt ud over selve festivalen. Du bliver en del af en platform, der giver tilbage til både kulturlivet og samfundet, og som konstant arbejder for at skabe bedre rum til både etablerede og spirende kunstnere.
Tema: Kunst & Fællesskab Festivalens hjerte banker for fællesskab og engagement. Vi søger projekter, der med udgangspunkt i kunst kan bringe mennesker sammen og skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster. Projekterne kan være installationskunst, performance, interaktive værker, visuelle medier, lydkunst eller andre kreative udtryk.
Deadline for indsendelse: 15. februar 2025.