Billet Program Info Nyheder Fællesskab
Billet Program Info Nyheder Fællesskab
Til frivillige Til presse Til artister
Fællesskabet er allerede igang - vær med her
Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

KØB BILLET
Jelling Musikfestival 2025
18D
18T
37M
06S
Tilføj til kalender
2017 Galleri Forside

2017

2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014

Alt klappede for Jelling Musikfestival 2017 – nu er det tid til at se frem mod 30 års-jubilæet

Den 29. udgave af Jelling Musikfestival er overstået og efter fire dage med få, håndtérbare udfordringer er festivalleder Lars Charlie Mortensen ekstremt tilfreds med afviklingen. 

"Hele vejen rundt har der ikke været nogen problemer. Det har været en total fredelig festival. Det har været en total solrig festival. Det har været en total velafviklet festival.  Hvis man ser på alle de parametre, hvor noget kan gå galt, er der intet at være utilfreds med for os. Det håber jeg også, er indtrykket for de omkring 35.000 gæster, der har været forbi festivalen," siger Lars Charlie Mortensen
med lykke-tømmermænd i øjnene efter fire dage med armene i vejret. Æren for succesen skyldes især festivalens hårdtarbejdende, frivillige hjælpere, der får festivalen til at glide og ikke mindst et uovertruffent, storsmilende publikum.

Sommeren ramte Danmark omkring Kristi Himmelfartsdag og det har naturligvis været én – meget overskuelig – udfordring, da enkelte havde problemer med holde væskebalancen. Derudover var især onsdag ramt af pres på trafikårerne til Jelling Musikfestival, da over 2.000 flere sammenlignet med sidste år søgte mod Jelling på festivalens "tyvstartsdag". Det skal der naturligvis evalueres på og overvejes nye løsninger på.

Men selvom festivalen fulgte en vindende formel, så er der stadig selvreflektion hos den garvede festival-boss.

"Den 29. udgave af festivalen markerer slutningen på vores 20'ere. Vi er voksne nu og det kan mærkes på erfaringen i afviklingen hos alt fra vores mellemledere til hold af hjælpere. Men vi kan samtidig se frem imod vores 30. udgave, hvor vi både skal udfordre os selv og være tro mod os selv, for ikke at ende i midtlivskrise," siger Lars Charlie Mortensen.

På musikfronten kunne Charlie heller ikke være mere tilfreds. 

"Det jeg år efter år bliver en lille smule bevæget af, er at se vidt forskellige mennesker i vidt forskellige aldersgrupper repræsenteret med det samme formål. Det synes jeg, vi lykkedes særdeles godt med i programmet i år. Nye navne som Phlake, Jacob Dinesen, Alex Vargas og Chinah fejede benene væk under mig og lovede godt for den danske musiks fremtid. Nik og Jay, Carpark North, Suspekt og L.O.C. var rene sejrsrunder med en samlende kraft på højde med fodboldlandsholdet. Peter Belli kørte tourbussen i garagen med en klokkeklar demonstration af, hvorfor han stadig er dansk rock'n'rolls godfather efter knap 60 år som aktiv musiker, mens fællessangen til Kim Larsen kunne give selv en isbjørn kuldegysninger. Og så var Rod Stewart kirsebærret på toppen af isdesserten, der rundede festivalen af med både ekstremt godt showmanship, nærvær og en god portion historisk vingesus," slutter festivallederen og takker alle gæster for den gode stil og de store smil.

Det husker vi 2017 for

  • 2,2 millioner kr. til almennyttige formål
  • Pelican Beach vinder Quasar
}

Galleri

ROD STEWART, KAISER CHIEFS(UK), BLACK STAR RIDERS(US)

D-A-D, NIK & JAY, TV·2, L.O.C., CARPARK NORTH, SUSPEKT, MADS LANGER, KIM LARSEN & KJUKKEN, UKENDT KUNSTNER, MAGTENS KORRIDORER, FOLKEKLUBBEN, KREBSFALCH, THE SAVAGE ROSE, GULDDRENG, KARL WILLIAM, JOHNNY DELUXE feat. CHRISTIAN BRØNS, BISSE, HJALMER, HANNE BOEL, RASMUS WALTER, ALEX VARGAS, PHLAKE, ALLAN OLSEN & BAND, P3 LÅGSUS m/ BRANDON BEAL, KIDD & VILD $MITH, JACOB DINESEN, LARS LILHOLT BAND, JOHNNY MADSEN BAND, PRETTY MAIDS, JØRGEN DE MYLIUS m/ELDORADO, DE DANSKE HYRDER, CHIEF 1, PETER BELLI, CHINAH, CLEMENS “REGNSKABETS TIME”, BLÆS BUKKI, JOKEREN & ATAF, PLIGTEN KALDER, LOWRIDER BETTY, MATHILDE FALCH, MIKE ANDERSEN, KAJSA VALA, , JAKOB SVEISTRUP, NIKLAS SCHNEIDERMANN, SKULLCLUB, THE POWLS, MARTIN JØNSSON BLUES & BOOGIE COMBO, TÅRN, RASMUS MATTHIESEN, FRANTZEN & NORLYK, ROCK & COMEDY m/MEK PEK & JAN SVARRER, SYNGEPIGERNE, DJURSLAND SPILLEMÆNDENE DUO, KENNETH DUPONT, LOVE TALK AKUSTISK, RUST, HANS HENRIK STEPHANSEN, GAS-BI-DUA, DEN DANSKE MAFIA, D.O.D.XL, TREES IN TORONTO, PADLOCK CHAIN, ROLLED UP SLEEVES, THE WOODSTOCK EXPERIENCE, , IN LONELY MAJESTY, MIKE TRAMP & BAND OF BROTHERS, NEANDERS, TOM DONOVAN, SUPERSCUM, TOURNESOL, SWINGERIET, HAVEFORENINGEN, DANSK DJAS, STIG MØLLER TRIO m/PETER INGEMANN, NIELS SKOUSEN, FRIBYTTERDRØMME, JELLING BIGBAND, METROPOL, PERRY STENBÄCK & DEKADANSORKESTERN, SIXTY FOUR, SHE’S A SAILOR, SORTE FUGLE, SILJE HOLTAN, LASSE & MATHILDE + SØREN KROGH, PELICAN BEACH, VIL DU DANSE.

QUASAR FINALEN: PELICAN BEACH,  
KONFERENCIER: ANDERS BREINHOLT, FRANK MEGABODY, TAGE & LARS, MIKKEL BLAUENFELDT, PETER BEIERHOLM, JACOB DUE HANSEN.

eller se årene
2019
2014

HUSKER DU 2017?

Det lød nogenlunde sådan her:

HOLD DIG
OPDATERET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær
den første til at høre om billetsalg,
line-up og andet spændende JMF-nyt.

TILMELD

Ved tilmelding bekræfter du at være indforstået med at vi behandler dine personlige oplysninger. Mere info i vores privatlivspolitik.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her
Festivalplads
Mølvangvej 66B DK-7300 Jelling
Kontor/post
Byens Hus Møllegade 10, 1. sal DK-7300 Jelling
Kontakt
(+45) 7587 2888
info@jellingmusikfestival.dk
Privatlivspolitik Translate to English
Artist-info Frivillig-login